Vil du bidrage til grøn omstilling: vind, sol, P2X og komplekse energi-systemer
Brænder du – ligesom os – for at bidrage til den grønne omstilling og er du en motiveret og dygtig IT Driftsmedarbejder?
Så er der nu chancen for, at du kan blive en del af vores dynamiske team hos EMD og hjælpe til med at drive den grønne omstilling! I denne rolle vil du være en del af et lille, erfarent hold, der er ansvarlig for at administrere og vedligeholde vores IT-infrastruktur, sikre dens pålidelighed, sikkerhed og effektivitet. Du vil arbejde tæt sammen med vores IT-manager, udviklerteam og IT-sikkerhedsgruppe for at definere, prioritere og igangsætte opgaver og initiativer.
Om EMD
EMD International A/S er en uafhængig og globalt fokuseret software- og rådgivningsvirksomhed, der leverer produkter og services til den grønne omstilling, primært indenfor vindenergi, solenergi og komplekse energisystemer. Vi er en robust virksomhed i god organisk vækst med mange spændende udviklingsopgaver i backloggen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være indenfor
• Administrere Windows, Mac og Linux desktops og servere.
• Gennemføre sårbarhedsscanninger og patch management.
• Bygge og overvåge server- og cloud-infrastruktur (VMware, HPC, Docker, M365, Microsoft Azure).
• Udvikle, håndhæve og KPI-rapportere omkring politikker indenfor bl.a. backup, konfiguration,
IT asset management og sikkerhed.
• Oprette og vedligeholde vores systemdokumentation.
• Kontinuerligt forbedre interne IT-processer.
• Bidrage til implementering af certificering og standardisering på IT-driftsområdet, fx D-mærket & CIS-18.
Dine kvalifikationer
• IT-faglig uddannelse (f.eks. datatekniker, IT-teknolog) eller tilsvarende kvalifikationer/erfaring.
• Gode sprogkompetencer på engelsk og dansk.
• Vedholdende, resultatorienteret, kvalitets- og ansvarsbevidst.
• Det vil være en fordel med erfaring eller lyst til at arbejde med et udvalg af teknologier og infrastruktur, som f.eks. MS Azure, Intune, Bicep, Ansible, DNS, netværk, VPN, firewall, Tenable/Nessus, VMware, Docker, Kubernetes.
Vi tilbyder
• En spændende hverdag, hvor du hver dag kan bidrage ”hands-on” til den grønne omstilling.
• Et arbejde i et internationalt og uformelt miljø med fleksibel arbejdstid.
• 40+ passionerede kollegaer i Aalborg – med yderligere 30 agenter i det internationale salgsnetværk.
• Et attraktivt arbejdssted i Aalborg: Vi bor i NOVI (Nordjyllands Videnpark), hvor der bl.a. er adgang til en god og sund kantine (med kantineordning) og fitnesscenter. Vi har satellit-kontorer i København og Odense.
EMD er verdensførende indenfor vores niche. Vi er stiftet i 1986 og arbejder udelukkende indenfor grøn omstilling. Vi har kunder i mere end 100 lande, og vores kunder tæller bl.a. alle de store vindmølleproducenter samt mange af verdens største forsyningsvirksomheder og energivirksomheder.
Interesseret?
Du er meget velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Sarah Lindblad Damborg (6915 8617) for yderligere oplysninger omkring stillingen. Send venligst din ansøgning per e-mail til job@emd.dk. Ansøgninger behandles løbende.